Om Jordrup  sangkor

Jordrup Sangkor tog sin begyndelse  i efteråret 1965, da Jørgen Krogh og Børge Skovlund startede Lejrskov-Jordrup Sangkor. Den første optråden var på plejehjemmet i Jordrup den 20. dec. 1965.

Jordrup Sangkor arbejder med et bredt program der spænder over sange skrevet af: Lennon/McCartney, Otto Mortensen, Cæsar Franck, Kai Normann Andersen, Leonard Bernstein, Rodgers og Hammerstein samt nyere danske sange og selvfølgelig en masse fra vor store danske sangskat.

Sang betyder afspænding af kroppen; man får det faktisk bedre, når man synger. Der tilføres ilt til hjernen på en anden møde, end hvis man taler. Dette er måske almen viden, men tænk alligevel over det.

For at få det til at klinge, arbejder vi en del med sangteknik, vejrtrækning, udtale m.v. Vi holder kaffepause når dirigenten finder det passende, så husk at medbringe kaffe.

Vi øver i musiklokalet på Fynslundskolen i Jordrup

Torsdag fra kl. 19:30 til 21:45

Har du lyst til at høre mere om Jordrup Sangkor?

Så kontakt en af bestyrelsen eller mød op en sangaften og se, hvad vi laver.

ALLE kan være med, der stilles ingen forudgående krav til sangkundskaber.

Har du spørgsmål eller andre henvendelser? Kontakt os!